23. jun. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Det husker dronning Margrethe fra sine skønne sommerferier

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
For dronning Margrethe er der mange gode sommerminder forbundet med et helt specielt sted i Danmark.

I 1935 fik kong Frederik 9. og dronning Ingrid overdraget Gråsten Slot, som den danske stat havde overtaget i 1920.

Frederik og Ingrid tilbragte somrene på Gråsten Slot og samlede ofte familien dér.

Dronning Margrethe elsker Sønderjylland

For dronning Margrethe har det altid betydet meget at komme til Sønderjylland. Det har hun blandt andet udtalt sig om til magasinet ”Grænsen” i forbindelse med 100-året for Genforeningen.

– Jeg husker i allerhøjeste grad familiens ophold på Gråsten Slot.

Det sted, hvor man har haft sine sommerferier med sin familie, er ofte forbundet med ens bedste minder, lyder det fra dronningen, som er kommet i Gråsten, fra hun var spæd.

Kronprinsfamilien i Gråsten

Dronningen overtog Gråsten Slot efter dronning Ingrids død i 2000 og er kommet der hver eneste sommer siden.

Nu glæder dronningen sig over, at kronprinsfamilien nu bruger det sønderjyske slot hver sommer.

– Nu kommer kronprinsparret der med deres familie, så på den måde bruger vi Gråsten Slot fem-seks uger hver sommer, kommer det fra dronning Margrethe i magasinet ”Grænsen”.

Læs mere om: