Det kan ikke være tilfældigt: Prinsesse Benedikte, Dronning Mary og dronning havde taget samme stil-valg
Som en fejring af tronskiftet var der søndag den 21. januar festgudstjeneste i Aarhus Domkirke.
Her deltog omkring 1000 mennesker – ca. 600 fra det officielle Danmark og ca. 400 almindelige borgere – i gudstjenesten, som begyndte kl. 14.00.
Fra den kongelige familie ankom først grev Ingolf og grevinde Sussie, så prinsesse Benedikte, derefter dronning Margrethe og til sidst ankom kongeparret med deres fire børn.
Dronning Mary, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte havde alle taget det samme stil-valg.
De tre kongelige kvinder var nemlig alle klædt i lilla, og det er måske ikke så tilfældigt.
Se billederne af dem i galleriet herunder.
Prinsesse Benedikte, dronning Mary og dronning Margrethe til festgudstjeneste i Aarhus
Den lilla farve er nemlig en farve, der bruges på særlige tidspunkter i kirken.
Ifølge Stilling Kirke er benyttes lilla som én af fire farver til kirkeårets helligdage:
VIOLET er den farve, som symboliserer eftertanke, bøn, meditation og indre forvandling. Derfor bruges denne farve i advents- og fastetid. Det er jo de to forberedelsesperioder før hhv. jul og påske; og både i adventstiden og fastetiden bør vi bruge ekstra tid på at forberede vores hjerter til at modtage den store glæde og frigørelse, som Gud giver os med Jesu fødsel (jul) og i hans opstandelse (påske). Gennem bøn, bibellæsning, kirkegang og meditation skal hjertet renses for egoistiske og kyniske tanker, så det bliver mere modtageligt for Guds kærlighed og velsignelse.
Kristeligt Dagblad skriver således om den lilla farve:
Den lilla farve symboliserer ånd, alvor og anger. Den bruges i advents- og fastetiden, palmesøndag samt på store bededag.
At faste og advensttid er alvorsfyldte perioder, ses også af evangelielæsningerne som knytter sig hertil. De er ofte præget af formaninger og opfordringer til bod og omvendelse.