Det var ikke lige til at se: Pudsig detalje ved Marys ankomst
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Kronprinsesse Mary måtte lige kigge en ekstra gang, da hun onsdag morgen fik overrakt en helt særlig buket blomster ved ankomsten til Industriens Hus.
For den fine buket var kreeret af farverige LEGO-klodser, som kronprinsesse dermed meget passende kunne tage med hjem til sine yngste børn efter arrangementet.
Se den søde video med en stilfuld kronprinsesse Mary med den særlige buket i hånden i videoen øverst i artiklen
LEGO havde leveret LEGO-klods buketten, som faktisk er et byggesæt, der kan købes.
Dansk kreativitet
Kronprinsesse Mary var taget ind til Industriens Hus for at deltage i lanceringen af Creative Denmarks event "Creative Summit”, hvor der blev sat fokus på kreative danske løsninger indenfor blandt andet arkitektur, industriel design, mode, video games, musik, film og tv, og muligheder for at opnå endnu større succes og udbredelse i udlandet.
Undervejs overværede kronprinsesse Mary forskellige oplæg og en rundbordssamtale om vækstpotentialet for danske virksomheder i de kreative erhverv.
Bag arrangementet står Creative Denmark i samarbejde med Dansk Industri, og formålet er blandt andet at skabe en platform, der giver mulighed for netværk og sparring om nye forretningsmåder og -modeller, så virksomhederne i højere grad kan opnå international vækst.