10. sep. 2022
Af Marie Krakau

Direkte sending fra Det Kongelige Teater før gallaforestilling

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum fejres med gallaforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Fejringen af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum skydes i gang med gallaforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

BILLED-BLADET sender live fra gæsternes ankomst kl. 18 og to timer frem indtil gallaforestillingen går i gang kl. 20.

Se den kongelige familie og de øvrige kongeliges ankomst i videoen øverst i artiklen.

Flere end 1000 gæster ankommer lørdag til Gamle Scene på Kongens Nytorv i det indre København og skal overvære den store gallaforestilling.

Ændringer på en trist baggrund

Fredag meddelte kongehuset, at dronning Margrethe i lyset af britiske dronning Elizabeths død dagen forinden (torsdag d. 8. september, red.), havde valgt at aflyse dele af weekendens store jubilæumsfejringer, samt ændre dele af andre.

I gallaforestilligens tilfælde betyder det, at den afholdes i justeret form.

Oprindeligt skulle de fejringen af regeringsjubilæet denne weekend være starte lørdag kl. 12, hvor dronningen og den kongelige familie ville have overværet vagtskifte fra balkonen på Amalienborg Slot. Her var det forventet, at det ville strømme til med mennesker, der ville lykønske dronning Margrethe.

Allerede tilbage i december valgte dronning Margrethe at udskyde flere dele af fejringen af hendes 50 år som regent på grund af coronapandemien.

Denne weekends arrangementer er derfor flyttet fra januar 2022 til september 2022.

Læs mere om: