8. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Dronning har gjort det for sidste gang: Se, hvem der fik alenetid med Margrethe

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Mandag den 8. januar afholdt dronning Margrethe offentlig audiens for allersidste gang. Herunder kan man se og læse, hvem der var så heldige at være i audiens hos dronningen som de allersidste, inden hun den 14. januar abdicerer.

Efter at have regeret i lige knap 52 år, påtog dronning Margrethe mandag den 8. januar sig sin sidste officielle opgave som monark.

Her var der nemlig offentlig audiens, hvor en række ekstraheldige danskere i dag kunne komme forbi for at hilse på og takke dronningen.

De offentlige audienser afholdes 1-2 gange om måneden, typisk hver anden mandag, og 8. januar var det sidste gang, at dronning Margrethe påtog sig opgaven.

De, der skulle i offentlig audiens i denne omgang, var ekstra heldige, idet de er de allersidste, der har oplevet, hvordan det er at være i offentlig audiens hos dronning Margrethe.

Man kan komme til audiens hos monarken, hvis man for eksempel vil takke for tildelingen af en kongelig orden eller medalje, en kongelig udnævnelse eller for monarkens deltagelse ved en åbning eller et besøg.

Under samtalen med dronning Margrethe er det kun hende og den audienssøgende, som er til stede i audiensgemakket.

Herunder kan man se, hvem der var så heldige at hilse på og takke dronningen ved hendes allersidste offentlige audiens.

Danskere til offentlig audiens hos dronning Margrethe 8. januar 2024

Der er offentlig audiens igen mandag den 22. januar. Her ventes det, at det er den nye kong Frederik, der tager imod.

Læs mere om: