16. jun. 2020
Af Christinna Braun

Dronning Margrethe afslører: Dette spiser jeg til morgenmad

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Kaspar Wenstrup
Danmarks dronning afslørede overfor flere børn, hvordan hendes morgenmadstallerken ser ud.

Selvom dronning Margrethe på mange punkter adskiller sig fra den almindelige borger, minder hun alligevel om de fleste, når det kommer til ét punkt: Morgenmaden!

Det afslørede dronningen i TV 2-programmet ”Børnenes dronning”, hvor hun modtog næsten 100 forsinkede fødselsdagsgaver. Børn fra hele landet havde nemlig lavet malerier til dronningen, som hun sirligt inspicerede i Riddersalen på Christiansborg.

Undervejs i fremvisningen af de flotte malerier fik flere børn lov til at stille dronningen spørgsmål, som de havde forberedt hjemmefra.

Mælk og havregrød

Da dronning Margrethe blev spurgt om, hvad hun spiser til morgenmad, kunne hun afsløre, at hun nok minder om de fleste, når det gælder dagens første måltid.

- Jeg får et glas mælk og en kop kaffe, og så spiser jeg en lille portion havregrød og måske lidt brød med marmelade eller honning på, svarede dronning Margrethe på et af børnenes spørgsmål.

Læs mere om: