17. jan. 2018
Af Henrik Salling

Dronning Margrethe ansætter ny historisk rådgiver

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-97619_0.jpg
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Dronning Margrethe har ansat professor og kongehusekspert Jes Fabricius Møllersom ny ordenshistoriograf. Han tiltræder 1. marts.

Dronningen har udnævnt professor, lektor, ph.d. Jes Fabricius Møller til kongelig ordenshistoriograf fra den 1. marts 2018.

Jes Fabricius Møller afløser kammerherre, professor, dr.phil. Knud Vinggaard Jespersen, der har varetaget hvervet som kongelig ordenshistoriograf i 22 år.

Kongehusekspert gennem mange år

Jes Fabricius Møller, 52, har blandt andet været tilknyttet Københavns Universitet og senest som professor ved Det Teologiske Fakultet, Universitetet i Oslo.

Han har desuden optrådt i flere medier, hvor han har bidraget med sin omfattende viden om kogehusets historie.

Embedet som kongelig ordenshistoriograf blev oprettet i 1808, og hovedopgaven er at forvalte Ordenskapitlets arkiv, herunder blandt andet de levnedsbeskrivelser, som danske statsborgere anmodes om at indsende i forbindelse med dekorering.

Ordenshistoriografen fungerer desuden som historiefaglig rådgiver for Kongehuset.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-768597.jpg
Foto: Jens Dige

Læs mere om: