18. jul. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe bød på overraskelse på torvet

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: René Schütze
For dronning Margrethe var det en kæmpe fornøjelse at ankomme til Gråsten Torv, hvor der var fest og høj musik i anledning af, at Majestæten gjorde sin entré på byens slot.

Dronning Margrethe fik en dejlig oplevelse, da hun blev modtaget af det meste af Gråsten i dag på byens torv.

Dronningen var tydeligt glad for at mærke varmen fra de mange lokale, der råbte et nifoldigt leve for Majestæten i anledning af 50-år regeringsjubilæet.

Dronning Margrethe overraskede

Efter musik, tale og hurraråb var det tid til at vinke farvel, før dronningen kørte til slottet. Inden afgang overraskede dronningen dog mange, da hun pludselig gik ud til en særlig gruppe af lokale, der var kommet til torvet for at tage imod.
Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: René Schütze
Dronning Margrethe gik ud til beboere fra et nærliggende plejehjem, og de fik hver især et royalt håndtryk at gå hjem på. Det var bestemt noget, der gjorde de ældre beboere meget glade.

Læs mere om: