1. nov. 2014
Af af Helle Skram de Fries

Dronning Margrethe fejrer Kastellet

Dronningen smilede og vinkede til de fremmødte på Kastellet.
Dronningen smilede og vinkede til de fremmødte på Kastellet.
Foto: Krestine Havemann/BILLED-BLADET
BILLED-BLADET var med, da dronning Margrethe fejrede Kastellet i København.

Kastellet fyldte 350 år den 28. oktober, og det bliver fejret med pomp og pragt i dag, lørdag 1. november.

Det var en veloplagt dronning, der lørdag på slaget 12 ankom til Kastellet i København for at kaste glans over fejringen af stedets 350-års jubilæum.

Efter kanonsalutter blev dronningen modtaget af kommandant Jørgen Kold. Dernæst var der tid til et kort besøg på det lille museum ved Norges Porten, og dronningen var også en tur i Kastellets historiske samling.

Efterfølgende deltog dronning Margrethe i en reception.

Helt frem til klokken 16 var der arrangementer - blandt andet med opvisning med hesteeskadronen.

Dronningen var i en smuk, mørk spadseredragt med matchende hat og lyttede yderst interesseret til de ord, hun fik med på den lille rundvisning rundt på det historiske område.

Læs mere om: