Dronning Margrethe fejres med musik- og sportsshow
Det kommer ikke til at gå stille af, når Danmarks regent i år fylder 70 år. Begivenheder og fester står i kø for at markere dronningens fødselsdag den 16. april 2010.
Det seneste store skud på arrangements-stammen er et kæmpe idræts- og musikshow, som løber af stablen på NRGi Park i Århus på grundlovsdag den 5. juni 2010.
Dronningen bliver således fejret på behørig vis med kendte musiknavne som Thomas Helmig, Tina Dickow og brødene Olsen samt deltagelse af flere end 1000 sportsudøvere.
Dronningen vil være der sammen med prinsgemalen, og arrangørerne forventer op mod 12.000 tilskuere til det 90-minutters lange show.
Blandt de mange sportsudøvere vil der være håndboldspillerne, danserne, OL-medaljevinderne, DGI's Verdenshold, Violinbørnene, BMX-drengene, gymnasterne, fodboldspillerne, sports-ikoner, kørestolsbrugerne, trampolinspringerne osv.
Festen begynder den 5. juni 2010 kl. 15.00 under overskriften "Tillykke Danmarks Dronning".