9. feb. 2016
Af Pia Meisner

Dronning Margrethe fik fint besøg

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/c9_0.jpg
Foto: Christian Meyer, Kongehuset
To nydelige herrer i uniform lagde vejen forbi Amalienborg for at hilse på dronning Margrethe.
To ranke herrer klædt i uniform troppede tirsdag op på Amalienborg for at hilse på dronning Margrethe. Anledningen til de to britiske generalers besøg var en audiens hos majestæten, som tog imod sine gæster i Christian IX’s Palæ. Den britiske brigadegeneral Richard Dennis kom for officielt at tage afsked med dronning Margrethe, idet han fratræder posten som "Colonel of Princess of Wales’s Royal Regiment". En post, han har bestridt siden 1. april 2010. Hans afløser, generalmajor Doug Chalmers, var omvendt med til audiensen i København for at sige pænt goddag til dronning Margrethe, der siden 1997 har båret titlen ”Colonel-in-Chief” for regimentet.

Overtog titlen efter sin far

Siden 1906 har danske regenter været chefer for det britiske regiment "The Buffs". Regimentet har siden taget navneforandring flere gange på grund af omstruktureringer i den britiske hær og hedder i dag "The Princess of Wales’s Royal Regiment”. Da dronning Margrethe overtog tronen efter sin far, Frederik 9.s død i 1972, blev hun chef for regimentet. Hvert år på dronning Margrethes fødselsdag den 16. april vajer Dannebrog de steder, hvor regimentet holder til. Blandt andet på Tower of London. Se planen for dronningens sommertogter her

Læs mere om: