Onsdag, 21. december 2022 - af Sofie Nymand

Dronning Margrethe flytter: Her skal hun bo nu

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Onsdag den 21. december flytter dronning Margrethe til det jyske.

Traditionen tro skal dronning Margrethe fejre jul i Jylland.

Dette betyder, at hun onsdag flytter residens til Marselisborg Slot i Aarhus, hvor hun bor indtil den 30. december.

Herefter vender hun tilbage til Amalienborg.

Det fremgår af den kongelige kalender.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selvom dronning Margrethe på mange måder holder fast i sine juletraditioner, bliver det alligevel anderledes i år. 

Selve juleaften holdes nemlig ikke på Marselisborg Slot. Derimod skal hun og lillesøster prinsesse Benedikte fejre aftenen med private venner på Djursland.

Tidligere har dronningen samlet hele familien med sin søstres familier på Fredensborg Slot.

I år skal kronprinsfamilien holde jul i Australien, mens prins Joachim og prinsesse Marie holder jul i udlandet med de fire børn: prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden