28. jun. 2022
Af Sofie Nymand

Dronning Margrethe fortæller: Går også i ’hyggetøj’

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe har givet et helt særligt interview, hvor der blandt andet bliver spurgt ind til, om hun gør ligesom os andre.

I Danmark er vi gode til at hygge.

Når muligheden byder sig, ynder vi at hoppe i hyggehabitten i form af et behageligt sæt tøj. Og det samme gør dronning Margrethe.

Det fortæller hun til Børneavisen.

To journalistspirer har interviewet dronningen i anledningen af hendes 50-års jubilæum, og her bliver majestæten spurgt om, hvorvidt hun altid har ’fint’ tøj på, eller om hun også går i ’hyggetøj’ ligesom os andre:

– Det kan I tro, jeg gør. Cowboybukser og sweaters og den slags, når det passer. Men når jeg tager i byen, klæder jeg mig lidt pænt på, ligesom I har gjort i dag, fortæller dronningen til 11-årige Theodor og 12-årige Marinella fra Børneavisen.

Også BILLED-BLADET har interviewet dronningen i anledning af jubilæet. Her fortalte hun blandt andet om forholdet til kronprinsesse Mary og prinsesse Marie.

Læs eller genlæs det her:

Læs mere om: