Dronning Margrethe fulgtes med dronning Anne-Marie til gudstjeneste: Kjolerne passede til blomsterne i kirken
Sveriges kong Carl Gustaf kan i dag, den 15. september, fejre 50 år på tronen.
I den anledning er kongelige fra hele Norden taget til Stockholm for at fejre kongens regeringsjubilæum.
Blandt gæsterne er dronning Margrethe og dronning Anne-Marie, der er kusiner til Sveriges konge.
Danmarks dronning fulgtes med sin lillesøster til taksigelsesgudstjenesten, Te Deum, der foregik i slotskirken fredag formiddag.
Her var dronning Margrethe iklædt en lys blomstret kjole med matchende hat. Looket blev fuldendt med en lilla jakke.
Dronning Anne-Marie ankom til slotskirken i en elegant mørkeblå frakkekjole med tilhørende hat og sjal med fine blondedetaljer.
De to søstres kjoler passede på fineste vis den svenske slotskirke. Alteret var nemlig smukt pyntet med lilla og blå blomster, der lyste kirken op.
Fredag eftermiddag vil dronning Margrethe, dronning Anne-Marie og det danske kronprinspar deltage ved en stor sanghyldest i slottets gård, mens de fredag aften er gæster ved den festlige jubilæumsbanket på slottet i Stockholm.