Dronning Margrethe glæder sig til at vise Letizia og Felipe noget ganske særligt
For dronning Margrethe, kronprinsparret og Spaniens kong Felipe og dronning Letizia bliver det særdeles interessant at besøge Københavns Universitet i eftermiddag.
Under besøget vil der være en præsentation af bogen ”El Libro de Los Epitomes”.
Bogen stammer helt tilbage fra 1500-tallet og indeholder en beskrivelse af omkring 2.000 bøger fra et bibliotek tilhørende Hernando Colón, søn af Christopher Columbus.
Dronning Margrethe og kongeparret skal se unik bog
Den unikke bog forsvandt efter Hernando Colóns død i 1539, men i 2018 fandt man bogen blandt håndskrifter på Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet.
Efter præsentationen af bogen får kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og det spanske kongepar fremvist udvalgte genstande fra Det Kongelige Bibliotek og deltager efterfølgende i en samtale med spanske professorer fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.