30. dec. 2013
Af Jan Bergman

Dronning Margrethe gør klar til nytårstalen

Dronning Margrethe holder nytårstale
Dronning Margrethe holder nytårstale
Foto: Ole Bjørk
Efter et par herlige juledage i det jyske, hvor dronning Margrethe og prinsgemalen har boet på Marselisborg Slot, går turen i dag tilbage til Amalieborg i København.

Julen er veloverstået for kongefamilien, der har haft residensforlæggelse på Marselisborg Slot. Her dagen før nytår, tager regentparret residensforlæggelse til Amalienborg. Det er som bekendt herfra dronningen holder sin årlige nytårstale.

Den traditionsrige nytårstale strækker sig oprindeligt tilbage til Christian 9’s tid, som dengang blev kaldt en ”skåltale for fædrelandet”. Kongen holdt sin første tale i 1880erne.

”Skåltalen” blev holdt ved nytårstaflet 1. januar, og ikke, som vi kender det i dag, på årets sidste dag den 31. december.

Holder tale fra sit arbejdsværelse

Dronning Margrethe holder sin nytårstale kl. 18.00 på årets sidste dag fra sit arbejdsværelse i Christian IX’s Palæ. Talen bliver som bekendt vist på direkte TV. I 1958 TV-transmitterede Danmarks Radio for første gang nytårstalen, der blev holdt af Frederik 9.

Gud bevare Danmark

Når dronningen slutter sin tale med ordene ”Gud bevare Danmark”, så er det en tradition der oprindeligt blev indført af Frederik 8., og senere genoptaget af Margrethes far kong Frederik 9.

Den første nytårstale, der blev transmitteret i radioen, blev holdt af Christian 10. nytårsdag 1941.

Læs mere om: