16. jun. 2011
Af af Annelise Weimann

Dronning Margrethe har fået høreapparat

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Hoffet bekræfter, at Dronning Margrethe for nylig har anskaffet sig et høreapparat.

Selv om kun de færreste har lagt mærke til det, har dronning Margrethe tilsyneladende følt, at hun på det sidste er begyndt at høre for dårligt. Derfor har majestæten nu fået høreapparat på begge ører.

- Det er ret nyt, men helt korrekt, bekræfter hoffets kommunikationschef, Lene Balleby.

Dronning Margrethe kommer hver eneste dag i kontakt med mange mennesker, og selvfølgelig er det ikke rart at føle, at man er så hørehæmmet, at man ikke kan høre alt, hvad der bliver sagt omkring én. Derfor har dronning Margrethe besluttet, at tiden er kommet til at få høreapparat.

Det er ganske små apparater med en lille, gennemsigtig ledning, der går fra apparatet i øret og ud til et batteri, der jævnligt skal skiftes. Høreapparaterne er så nye, at det først var under regentparrets besøg i sidste uge i USA, at folk omkring dronningen bemærkede dem.

Læs mere om: