27. okt. 2017
Af af Trine Larsen

Dronning Margrethe har travl dag i Rom

Dronning Margrethe. 
Dronning Margrethe.
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Fredagen byder på et travlt program for dronning Margrethe, der var tidligt oppe for være klar til den lange dag i Rom.

Dronning Margrethe begyndte dagen tidligt, for ud over "turistbesøg" på Galleri Borghese, én af Roms helt store attraktioner, skal dronningen til frokost med præsidenten, Sergio Mattarella, ligesom hun skal til 50 års fejring af Det Danske Institut og overrække sin Romerske pris ved festen i aften.

Dronningen begyndte anden dagen af besøget i Rom med at tage til museet Galleria Borghese, for at se stedets enestående kunstsamling, der for italienere synes at være mere betydningsfuld end Louvre i Paris.

Borghese-slægtens store villa og kunstsamling blev købt af staten ved århundredeskiftet og lavet til museum.

Det er det stadig, og efter 14 års restaurering blev det genåbnet i 1997 og har siden været så besøgt, at der er ventetid for at komme ind.

Ventetid var der heldigvis ikke for dronning Margrethe, der dog måtte beundre de mange uvurderlige skatte sammen med museets andre besøgende, der allerede stod i kø før kl. 9.

Dronningen så bl.a skulpturen af Napoleons søster, Paulina Borghese, vist som den nøgne Venus, der er én af museets store skatte.

Efter besøget i museet gik turen til præsidentpaladset, Palazzo Quiriale, hvor dronningen modtages af Italiens præsident, som hun spiser frokost med - denne dag, hvor buschaufførerne i Rom strejker.

Læs mere om: