Dronning Margrethe hjælper med at samle penge ind
Dronning Margrethe har stillet syv af sine egne akvareller til rådighed for det grønlandske postselskab Tele-Post.
Og en af dronningens Grønlandsakvareller blev udvalgt til et særligt formål.
Optryk af en af akvarellerne er blevet brugt til et frimærke til fordel for et velgørende formål.
På opfordring fra Margrethe
I sin egenskab af protektor for Foreningen Grønlandske Børn opfordrede dronning Margrethe til, at den ekstra indtægt fra frimærkesalget skulle tilfalde foreningen, der arbejder for at skabe bedre forhold for grønlandske børn i både Danmark og Grønland.
Siden har frimærket indbragt over 100.000 kroner til Foreningen Grønlandske Børn.
Foreningen Grønlandske Børn modtog i øvrigt Kronprinsparrets Sociale Pris 2018 ved uddelingen af Kronprinsparrets Priser sidste år.
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik overrakte selv prisen ved en begivenhed i Aalborg.