Dronning Margrethe holder nytårskur på Amalienborg: De er inviteret
Mandag og tirsdag i denne uge inviterede kong Frederik og dronning Mary til nytårskur.
Først var det Højesteretsdommere, Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps, der mandag morgen blev inviteret til nytårskur i Christian VII's Palæ på Amalienborg. Senere samme dag kom turen til det diplomatiske korps tur - denne gang på Christiansborg Slot.
Selvsamme Christiansborg Slot dannede tirsdag også rammen om årets sidste nytårskur for kongeparret, da officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, I., II. og III. rangklasse samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner mødte op.
Men selvom kongeparret nu har afsluttet deres nytårskure, så er det ikke helt forbi.
For klokken 15.00 i dag holder dronning Margrethe således nytårskur i Christian IX's Palæ på Amalienborg for hendes protektioner.
I forbindelse med tronskiftet blev der foretaget store ændringer i de kongelige protektioner.
For dronning Margrethes vedkommende betød det, at hun efter ændringerne stod tilbage med 20 protektioner, og det er altså dem, der er inviteret til Amalienborg.
Herunder kan du se, hvilke protektioner det drejer sig om:
ARoS
Den Gamle By
Det Classenske Fideicommis
Det Danske Institut i Rom
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen
Ebbe Muncks Mindefond
GeoCenter Møns Klint
Gigtforeningen
Glas – Museet for glaskunst
International Association for Classical Archaeology
Jellingprojektet
Moesgaard Museum
Nyborg Slot – Middelalderens Christiansborg
Rungstedlundfonden
Sagnlandet Lejre
Scleroseforeningen
Selskabet for Kirkelig Kunst
Sofieskolen
Vallø Stift
Vemmetofte Kloster