13. apr. 2015
Af Juliane Olsen

Dronning Margrethe holder pressemøde i anledningen af sin 75 års fødselsdag

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen
I dag afholder dronningen pressemøde på Fredensborg Slot i anledningen af sin fødselsdag den 16. april.

Fejringen af dronning Margrethes 75 års fødselsdag begyndte allerede i Aarhus i sidste uge, men nu har vi taget hul på den uge, hvor dronningen kan fejre den egentlige fødselsdag.

I dag er der så pressemøde kl. 14:30 på Fredensborg Slot, hvor dronning Margrethe vil besvare spørgsmål fra den fremmødte presse, og BILLED-BLADET vil naturligvis også være til stede.

Dronning Margrethes fødselsdag er den 16. april, og dagen starter med morgenvækning på Fredensborg Slot, og efterfølgende vil dronningen vinke fra balkonen på Amalienborg.

Regentparret vil derefter køre i karet fra Amalienborg til Københavns Rådhus, hvor der også vil gøres entré på balkonen, og dagen sluttes af med middag på Fredensborg Slot.

LÆS MERE: Sådan var det første møde mellem dronning Margrethe og Mary.

Læs mere om: