29. apr. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe i godt selskab på Rungstedlund

Dronning Margrethe møder Tom Buk-Swienty.
Dronning Margrethe møder Tom Buk-Swienty.
Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Dronningen var i særdeles godt selskab på Rungstedlund nord for København, hvor en af Danmarks mest markante forfattere, Tom Buk-Swienty, var til stede i en helt særlig anledning.

Dronning Margrethe rundede en travl tirsdag af med at køre en tur til Rungsted for at uddele en prestigefyldt pris.

Efter en formiddag i selskab med den tyske forbundskansler Angela Merkel brugte dronningen den tidlige del af aftenen til at uddele Rungstedlundprisen til forfatteren Tom Buk-Swienty.

VIDEO: Da dronning Margrethe fyldte 75 år

Dronning Margrethe til hyggeligt arrangement

Dronningen overrakte ved et intimt arrangement på Rungstedlund den prestigefyldte pris, umiddelbart efter motivationstalen var holdt af litteraturhistoriker Marianne Juhl.

Dagens program bød i øvrigt på musikalsk indslag ved Benjamin Koppel på saxofon og Anders Koppel på Hammond-orgel, og arrangementets finale stod prisvinderen for.

Tom Buk-Swienty holdt en god takketale, i hvilken han udtrykte taknemmelighed og ydmyghed over at få den store pris på 50.000 kroner.

Har udgivet tre bøger om slægten

Prisen gives hvert år til en forfatter, der er med til at udbrede kendskabet til Karen Blixen. Buk-Swienty har således netop udgivet bind to af tre om Dinesen-slægten.

Dronning Margrethe virkede godt tilfreds med at nyde et par timer i det særdeles inspirerende selskab nord for København.

Læs mere om: