Dronning Margrethe inviterer os helt ind i sit eventyrlige univers

Højdepunkter fra dronningens barndom
I særudstillingen ”Eventyrdronningen” på Amalienborgsmuseet har dronningen selv været med til at udvælge kostumer og scenografier, der belyser flere sider af majestætens kunstneriske virke. I Christian VIII’s Palæs mange sale udfoldes dronningens sceniske univers. Herefter kan man gennem fotografier fra det private album få et indblik i den kongelige families tradition for at klæde sig ud. Her kan den besøgende blandt andet opleve højdepunkter fra dronningens barndom.
