Dronning Margrethe: Isabella bliver noget af et livstykke
Dronning Margrethe viste sin veludviklede sans for humor, da BILLED-BLADETs Annelise Weimann interviewede hende i forbindelse med fødselsdagen. Da talen faldt på prinsesse Isabella, fløj det ud af dronningen:
- Her forleden sagde jeg til min søn og svigerdatter: I behøver jo ingen gravhund. I har Isabella. Dronningen ler højt.
De tog det forhåbentlig ikke ilde op?
- Nej, de grinede. Isabella bliver noget af et livstykke, tror jeg. Det er typisk, at den lidt yngre gerne vil følge med den større. Der er masser af frustrationer, inden man kan udtrykke sig lige så godt, bevæge sig lige så frit som den større. Jeg kan mærke, at hun allerede er mere med. Nu kan hun allerede både tale og bevæge sig. De store, vilde ture har jeg ikke oplevet nær så meget, som jeg gjorde, da hun var lidt yngre. Hun bliver ikke frustreret, for nu kan hun følge med. Hun kan lade os forstå, hvad hun vil, uden at det skal være det store vræl, fortalte dronningen.