6. sep. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe og den kongelige familie er ved at gøre klar til fest: Er der mon en overraskelse eller to på vej?

Dronning Margrethe sammen med prins Christian og prinsesse Isabella
Dronning Margrethe sammen med prins Christian og prinsesse Isabella
Foto: Hanne Juul
For dronning Margrethe, kronprinsfamilien og resten af den royale familie nærmer en helt ekstraordinær weekend sig. Både lørdag og søndag byder med overvejende sandsynlighed på et par fine overraskelser i forbindelse med fejring af dronningens 50-års regeringsjubilæum.

Der er lagt op til et brag af en fejring af dronning Margrethe i anledning af Majestætens fornemme 50-års regeringsjubilæum.

Lørdag den 10. september er der både balkonscene på Amalienborg, karetkørsel gennem midtbyen og gallaforestilling i Det Kongelige Teater på programmet.

Og søndag 11. september bydes der på festgudstjeneste i Vor Frue Kirke, frokost på kongeskibet Dannebrog samt gallataffel på Christiansborg Slot.

Dronning Margrethe glæder sig

Det er et stramt program, og alt er planlagt ned til mindste detalje.

Der bliver med allerstørste sandsynlighed også plads til en overraskelse eller to, og man bør som tilskuer til festlighederne holde øjnene åbne allerede fra lørdag på Amalienborg, hvor Majestæten hyldes.

Rygterne svirrer om en helt særlig overraskelse for offentligheden, og det bliver i hvert fald en ekstraordinær oplevelse på Amalienborg lørdag – så meget er sikkert.

Noget stort i vente

Også i Det Kongelige Teater og i løbet af søndagen med gallataffel vil der være noget stort i vente, og BILLED-BLADET følger naturligvis det hele og bringer alle detaljerne om festen lige her på Danmarks Royale Website, hvor der også bydes på en perlerække af livetransmissioner fra alle de festlige programpunkter lørdag og søndag.

Så hvis du vil se de overraskelser, der bydes på i løbet af den kommende festlige weekend, så skal du kigge og læse med lige her på vores website.

Læs mere om: