Dronning Margrethe og kronprins Frederik bød velkommen til fornem gæst på Amalienborg
Dronning Margrethe havde kronprins Frederik ved sin side, da Tjekkiets præsident Petr Pavel ved middagstid blev modtaget på Amalienborg.
Tjekkiets præsident Pavel var ledsaget af udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.
Margrethe og Frederik tog imod
Efter modtagelsen tog Tjekkiets præsident videre til Kongehusets stalde ved Christiansborg, hvor Kongehusets hvide Kladruberheste er opstaldet.
Hestene er faktisk avlet på det tjekkiske stutteri Kladruby nad Labem, der er beliggende godt 80 kilometer fra hovedstaden Prag.
Det tjekkiske stutteri er et af verdens ældste og har avlet kladrubere til Den Kongelige Stald-Etat siden 1994 efter opfordring fra Prins Henrik.
Tjekkiets præsident er i Danmark i forbindelse med Copenhagen Democracy Summit 2023, som afholdes i København i dag og i morgen.