Fredag, 1. november 2019 — af Malan Joensen

Dronning Margrethe og kronprins Frederik til koncert

Dronning Margrethe og kronprins Frederik.
Dronning Margrethe og kronprins Frederik.
Arkivfoto: Hanne Juul
Dronningen og hendes ældste søn skal sammen til koncert i Vor Frue Kirke.

Om to uger kan dronning Margrethe og kronprins Frederik se frem til en musikalsk aften i selskab med et af de dygtigste kor i landet.

Den 15. november er majestæten og kronprins Frederik nemlig gæster ved en koncert med Københavns Drengekor i Vor Frue Kirke i København.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Både domkirken og koret spiller en særlig rolle for kronprins Frederik. Han er protektor for Københavns Drengekor, og da han blev gift med kronprinsesse Mary den 14. maj 2004, skete det netop i Vor Frue Kirke og under musikalsk ledsagelse af blandt andre Københavns Drengekor.

Royale fans husker især det fantastisk stemningsfulde og rørende øjeblik, da Mary Donaldson gik op ad kirkegulvet til kroningshymnen "Zadok the Priest", et stykke musik for kor og orkester skrevet af Händel, og hvor blandt andre Københavns Drengekor deltog på smukkeste vis.

Ved koncerten den 15. november er det ifølge kongehusets hjemmeside Københavns Drengekors koncert ”Skabelsen”, majestæten og kronprinsen skal overvære.

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden