Dronning Margrethe og prins Henrik danser møbelvals
At dronningen går op i indretning af værelserne på alle sine slotte, har hun aldrig lagt skjul på. Men at prinsgemalen også har en finger med i spillet, når møblerne bliver placeret, er måske knapt så velkendt.
I andet program af DRs ”Dronningens slotte” afslører dronningen, at hun godt kan lide, at møblerne bliver stående på deres pladser, når der nu er fundet et sted til dem, hvor de står pænt. Men hendes mand ynder at skabe forandring ved at flytte lidt rundt på møblerne, når de efter hans mening har haft den samme plads lidt for længe.
Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!
Og når først et møbel er flyttet, må resten jo også have nye pladser.
- Vi kalder det møbelvalsen, forklarer dronningen med et smil i programmet, der sendes søndag aften kl. 20.00.
SE BILLEDERNE: Dronning Margrethes fem flotteste gallakjoler i 2015
Første afsnit i serien kan ses på DRs hjemmeside her.