21. mar. 2016
Af Ken Richter

Dronning Margrethe og prins Henrik kom med tog til Aarhus

Prins Henrik.
Prins Henrik.
Foto: Flemming Jeppesen
Dronning Margrethe og prins Henrik har taget hul på deres påskeferie.

Dronning Margrethe og prins Henrik kom sammen til Aarhus, hvor de i 10 dage vil holde påskeferie på Marselisborg Slot.

Efter godt tre timers togtur gennem kongeriget fra Hovedbanegården i København til Aarhus blev den kongelige salonvogn rangeret ind på et sidespor i den jyske hovedstad.

På baneterrænnet bag byens tidligere godsbane blev en mobil trappe sat frem, så både dronning og prinsgemalen kunne komme sikkert ned på fast grund. Her var den kongelige chauffør klar til at køre regentparret og deres hunde de sidste få kilometer op til det private slot.

https://imgix.billedbladet.dk/aarhus450.jpg
Foto: Flemming Jeppesen

Mens dronning Margrethe og prins Henrik nyder fridagene i Aarhus er der også mulighed for, at specielt kronprinsparret kommer på besøg i nogle af påskedagene, og måske kigger prins Joachim og prinsesse Marie også forbi med deres børn.

Det eneste, der er helt sikkert, er, at prins Henrik skal til travløb 2. påskedag hos naboen, som er Jydsk væddeløbsbane, der ligger lige ved siden af Marselisborg Slot.

Her skal prinsgemalen overvære travløbet Prins Henriks Cup og overrække ærespræmier til vinderne.

Læs mere om: