14. nov. 2015
Af af Maria Olsen
Dronning Margrethe og prins Henrik til jubilæumskoncert
Dronning Margrethe og prins Henrik.
Foto: Jeppe Michael Jensen/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe og prins Henrik tilbragte fredag aften i Vor Frue Kirke til koncert med Københavns Drengekor.
Det var et smilende regentpar, der ankom til Vor Frue Kirke i København fredag aften, hvor de skulle overvære Københavns Drengekors kirkemusikaften nummer 800.
Dronning Margrethe og prins Henrik kunne nyde det næsten 120 mands store kor, mens de opførte G.F. Händels tre timer lange oratorie SAMSON.
Traditionsrig koncert
Drengekorets kirkemusikaftener, også kendt som fredagskoncerter, har eksisteret siden 1932, hvor koret holdt til i Christiansborgs Slotskirke.
Prins Henrik har været korets protektor siden 1972.