21. jul. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte hygger sig i Gråsten: Se alle de bedste billeder

Prinsesse Benedikte og dronning Margrethe
Prinsesse Benedikte og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe er i disse dage på Graasten Slot, og fredag overværede hun den kongelige livgardes vagtskifte og den efterfølgende lille koncert sammen med prinsesse Benedikte - se de bedste billeder herunder.

Uge 29 er en af de helt store sommerferieuger herhjemme, og dronning Margrethe er blandt de mange danskere, som for tiden nyder at holde fri.

I denne uge sker det for hendes vedkommende på Graasten Slot, som hun er kommet på, siden hun var barn, og i år er ingen undtagelse.

Dronningen ankom til Gråsten tirsdag den 18. juli, og fredag var der mulighed for at få endnu et glimt af majestæten.

Når dronning Margrethe har residens på slottet i Sønderjylland, marcherer den kongelige livgarde hver dag gennem Gråsten til vagtparade, og vagtskiftet fredag blev afsluttet med en lille koncert i slotsgården.

Spar op til 50 % på BILLED-BLADET

Det skulle dronning Margrethe og prinsesse Benedikte naturligvis opleve igen i år, og det så ud til, at de to royale søstre nød traditionen, ligesom det også var tydeligt, at de mange fremmødte royale fans var godt underholdt.

Se alle de bedste billeder fra dronningens dejlige dag i Gråsten i galleriet herunder.

Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte overværer vagtskifte på Graasten Slot 2023

Mere om: