Onsdag, 18. februar 2015 — af dkeditorial

Dronning Margrethe om angreb: Vi blev de næste

Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Tirsdag var der pressemøde med de hollandske journalister forud for det kommende statsbesøg, og her blev naturligvis spurgt ind til skyderierne i København.

Tirsdag eftermiddag havde regentparret inviteret de hollandske journalister til pressemøde på Fredensborg Slot forud for statsbesøget fra Holland af kong Willem-Alexander og dronning Maxima i marts.

Her blev dronning Margrethe bedt om at komme med en kommentar på lørdagens skyderier i København, hvor to uskyldige mistede livet, og fem betjente blev såret. 

- Det, der skete lørdag, var et stort chok for alle. Det har sat sit præg på alle i Danmark, sagde dronning Margrethe ifølge nos.nl. 

VIDEO: Kronprins Frederik sørgede med 30.000 andre

Mon vi bliver de næste

Dronningen havde haft lidt på fornemmelsen, at Danmark også snart ville blive ramt af et angreb.

- Hvis man ser realistisk på det, så fik begivenhederne i Paris i januar os til at tænke "vil vi blive de næste", og det blev vi, lød det fra dronning Margrethe, der fortsatte:

- Alle blev chokerede, men ikke alle blev overraskede.

Allerede søndag sendte majestæten sin dybeste medfølelse til folket og selvfølgelig også ofrene og deres venner og familier.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden