14. mar. 2019
Af Trine Larsen

Dronning Margrethe på besøg hos nær veninde

Dronning Sonja og dronning Margrethe på Holmenkollen i Norge.
Dronning Sonja og dronning Margrethe på Holmenkollen i Norge.
Foto: Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe har holdt velfortjent vinterferie i Norge og ser ud til at være i storform. Læs den store reportage i BILLED-BLADET fra dronningens sidste feriedage, som majestæten tilbragte med sin gode veninde, dronning Sonja, og den norske kongefamilie.

Traditionen tro har dronning Margrethe tilbragt sin vinterferie i Norge, hvor hun har nydt naturen, sneen og de store vidder i Gausdalen.

Dronningen står ikke længere på ski, som hun ellers har gjort i mange år, hvor langrend var dronningens foretrukne. Nu nyder dronningen blot naturen omkring sig, roen, udsigten og samværet med gode venner.

Se billederne fra dronning Margrethes vinterferie

I denne uges nummer af BILLED-BLADET kan du se, hvordan dronningen tilbragte de sidste dage af sin ferie, hvor dronningen tog til Oslo.

Her deltog dronningen overraskende i den årlige folkefest på Holmenkollen, som samler tusinder af mennesker, som overværer bl.a skihop-konkurrencer og langrendsløb.

Det skete i selskab med den norske kongefamilie, som dronningen er tæt knyttet til og som majestæten holder meget af. En af dronningens bedste, og ældste veninder, dronning Sonja, har dronningen i mange år holdt vinterferie sammen med og de to har tilbagelagt adskillige kilometer sammen på ski.

Se de skønne billeder fra dronningens ferie i BILLED-BLADET nr. 11, der er på gaden 14. marts 2019.

Læs mere om: