5. dec. 2022
Af Marianne Singer

Dronning Margrethe på privat decemberophold: Her julehygger hun

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Efter de sidste års aflysninger af den traditionelle juletur til London, nyder dronning Margrethe nu igen nogle dejlige dage i den engelske hovedstad.

Der venter dronning Margrethe nogle dejlige og afslappende dage i London med masser af julehygge i den kommende uge.

Dronningen er nemlig, ifølge kongehuset, lige nu på sit traditionsrige private decemberophold i den engelske hovedstad.

Imens træder kronprins Frederik og prinsesse Benedikte i dronningens sted som henholdsvis regent og rigsforstander.

Spændende besøg

Dronning Margrethe begyndte sit opholdt med et officielt besøg i Den Danske Kirke i London, hvor Majestæten deltog i en festgudstjeneste.

Dronning Margrethe
Dronningen ved ankomsten til Den Danske Kirke i London søndag.
Foto: Den Danske Kirke i London

Her kunne hun for første gang opleve den messehagel, som hun har designet til kirken.

Tiltrængt juleferie

Efter søndagens kongelige opgave venter der nu dronningen en hyggelig lille juleferie, der sikkert er tiltrængt efter en travl periode med blandt andet regeringsjubilæumsfejringer, en stor kongejagt, repremieren og arbejde med "Nøddeknækkeren" og andre kongelige opgaver.

Viderefører tradition

Hvis dronning Margrethe gør, som hun plejer, hygger hun sig i det julepyntede London med at handle julegaver og købe den engelske julekage, som altid bliver serveret på det kongelige julebord juleaften.

En tradition, dronningen har ført videre fra sin mor, dronning Ingrid.

Læs mere om: