Dronning Margrethe på Rigshospitalet
Dronning Margrethe var med ved indvielsen af Rigshospitalets nye Nordfløj, der ikke kun bliver rummer den sidste nye teknologi og behandlings- og patientvenlige omgivelser, men også masser af kunst. Forhåbentlig til glæde og opmuntring for både patienter, pårørende og ansatte.
Dronningen blev foran indgangen til den nye Nordfløj mødt af blomsterpigen, ni-årige Alma Nathalie Binger, der trods sin unge alder er opereret tre gange for en medfødt hjernesvulst og derfor delvist er lammet i højre side. Men seje Alma klarede alligevel på flotteste vis at give blomster, neje og hilse på dronningen med ventre hånd, da de mødtes på den røde løber.

VIDEO: Kronprinsesse Mary hoppede rundt om vandpytterne
Dronningen fik efter taler og mini-koncert af sangerinden Lis Sørensen, en rundvisning i den nye fløj - som tidligere har haft kongeligt besøg, da kronprinsesse Mary og prins Daniel af Sverige aflagde visit i september sidste år. Dronningen så rundvisningen af den nu færdige fløj, både de nye superstuer til patienterne, og ikke mindst den flotte kunst, der lyser op i det nybyggede hospital.
Se med i videoen her fra dronningens besøg i Nordfløjen.