8. jun. 2011
Af af Preben Petersen

Dronning Margrethe på sejltur i frisk kjole

Dronning Margrethe havde en kjole, der passede til lejligheden, da hun var på søfartsmuseum i Washington.
Dronning Margrethe havde en kjole, der passede til lejligheden, da hun var på søfartsmuseum i Washington.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Dronning Margrethe gav de amerikanske værter en smagsprøve fra den festlige del af garderoben.

Dronning Margrethe har som en del af sit besøg i USA besøgt Museum of American History i Washington, og en del af udstillingen handlede om nationens maritime historie.

Med vanlig sans for begivenheden, havde dronning Margrethe iført sig en festlig kjole med en myriade af symboler fra den maritime verden. Knob og ankre og ror blandede sig på dronningens kjole med signalflag og andet godt, der stammer fra søfartens univers.

Herhjemme kender både befolkningen og dronningens søstre til hendes smag for festlig beklædning - mest kendt er nok hendes farvestrålende regnfrakke, der bliver taget i brug med jævne mellemrum.

Billederne, hvor dronningen og prinsgemalen er ude og sejle stammer fra frokosten efter museumsbesøget. Frokosten foregik på det amerikanske præsidentskib USS Sequoia Presidential Yacht - dog uden præsident Obama og hustru.

Læs mere om: