Dronning Margrethe rejser til Færøerne
Dronning Margrethe rejser til Færøerne med kongeskibet Dannebrog til sommer.
Rejsen skulle dronningen og prinsgemalen have gennemført allerede sidste sommer, men på grund af valget og indsættelsen af den nye regering, måtte rejsen udsættes.
Færøernes laumand, Aksel V. Johannesen er vært for besøget, der finder sted 13. - 16. juni.
Prinsgemalen ikke med
Modsat sidste sommer, hvor det var meningen at prinsgemalen også skulle med, rejser dronningen denne gang alene på officielt besøg, fordi prinsgemalen ikke efter sin pension deltager i officielle besøg i udlandet.
Dronningen, der har kongeskibet Dannebrog med som base og bolig, kan se frem til et omfattende program under besøget til de nordatlantiske øer, hvor det er planen at dronningen skal besøge Suderø, Sandø, Skúvoy, Stóra Dímun og Tórshavn.
Dronning Margrethe, der flere gange tidligere har været på Færøerne, kan se frem til naturoplevelser af de helt store, ligesom færingernes begejstring over det kongelige besøg altid er hjertevarmt og overstrømmende.