10. apr. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Dronning Margrethe satte fut i fakkelfesten på Fredensborg

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/47606.jpg
Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
På en kølig og klar aften afholdt Fredensborg by fakkeltog i forbindelse med dronningen og prinsgemalens residensforlæggelse. Dronning Margrethe satte med sit gode forårshumør ekstra gang i festen.

Foråret kom først for alvor til Fredensborg, 9. april, da Regentparret foretog residensforlæggelse til Fredensborg Slot.

I den forbindelse modtog prinsgemalen og dronning Margrethe i fabelagtigt forårshumør Fredensborg bys fakkeltog fredag den 10. april i Indre Slotsgaard kl. 21.00.

LÆS OGSÅ: Europas konger og dronninger til Margrethes fødselsdag

Optakt til fødselsdag

I år var der noget helt særligt over fakkeltoget, der var en slags opvarmning til næste uges store fødselsdagsfest på Fredensborg Slot.

Under arrangementet holdt borgmesteren tale, i hvilken han udtrykte glæde over at have haft regentparret hele vinteren i Fredensborg og også en stolthed over nytårsaften, hvor dronningen holdt sin tale fra Fredensborg Slot.

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe var den store stjerne på den røde løber

Ny sang til dronning Margrethe

Slotskirkens Pigekor sang herefter en helt ny fødselsdagssang for Dronningen i anledning af 75-års fødselsdagen den 16. april.

Hvert år arrangerer Fredensborg Handels- & Håndværkerforening sammen med det lokale spejderkorps et fakkeltog fra Fredensborg Station til Fredensborg Slot, hvor Byorkestret spiller i Indre Slotsgaard.

Fredensborg by har siden 1988 afholdt fakkeltog i forbindelse med residensforlæggelse.

Finalen på fakkelfesten blev noget ganske særligt.

Efter dronningens tale med en hjertevarm tak til de lokale, sang regentparret "Der er et yndigt land" sammen med alle de fremmødte på slotspladsen.

Læs mere om: