Dronning Margrethe ser frem til helt særligt besøg
For dronning Margrethe har det danske mindretal i Sydslesvig altid haft en særlig plads i bevidstheden.
Derfor bliver det også en følelsesladet oplevelse for Hendes Majestæt at komme til delstaten Slesvig-Holsten i Tyskland. Dronningen er efter planen i Sydslesvig fra den 3. til den 6. september 2019.
Dronning Margrethe i Flensborg og Kiel
Dronning Margrethe ankommer til det nordtyske ombord på kongeskibet Dannebrog, som med garanti bliver modtaget varmt og festligt i de tyske havne.
Under besøget i september vil dronningen blandt andet aflægge besøg i Flensborg og Kiel.
Kongen red over grænsen
Besøget med Dannebrog sker forud for den store fejring af 100-året for genforeningen i 2020. Den 10. juli 2020 er det således 100 år siden, at kong Christian 10. red over grænsen og markerede genforeningen af Sønderjylland med Danmark.
HØR BILLEDE-BLADETS ROYALE PODCAST HER Listen to "Historien om de kongelige børn" on Spreaker. (link fjernet)