8. feb. 2023
Af Marie Krakau

Dronning Margrethe skal gennemgå større rygoperation: Her er kongehusets officelle pressemeddelelse

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Læs kongehusets officielle pressemeddelelse om dronning Margrethes rygoperation.

Onsdag eftermiddag udsendte kongehuset pressemeddelelse hvor det fremgik, at dronning Margrethe skal gennemgå en større rygoperation.

Det sker efter en forværring i de rygproblemer, som hun længe har døjet med.

For to dage siden måtte dronning Margrethe aflyse sin planlagte vinterferie og sygemelde sig.

Kronprins Frederik overtog derfor majestætens opgave ved mandagens officielle audiens.

Den officielle pressemeddelelse lyder således

"Gennem en længere periode har Hendes Majestæt været ramt af problemer med ryggen, og i den seneste tid er situationen forværret. Efter samråd med Rigshospitalets eksperter har Dronningen besluttet at gennemgå en større rygoperation.

Operationen er planlagt til onsdag den 22. februar på Rigshospitalet i København, hvor Dronningen således også vil være indlagt efterfølgende. I forlængelse heraf forventes et længere genoptræningsforløb.

Det betyder, at en række officielle programpunkter i den nærmeste fremtid vil blive udsat, aflyst eller varetaget af andre medlemmer af den kongelige familie."

Læs mere om: