28. jan. 2015
Af dkeditorial

Dronning Margrethe skifter balkon til fødselsdags-vink

https://imgix.billedbladet.dk/lost_media/45130.jpg
Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Gratulanter til dronning Margrethes 75-års fødselsdag skal vende sig om, når de skal kippe med flagene.

Normalt kommer dronningen ud på balkonen på Christian IX's Palæ og vinker til de mange tusinder fremmødte på sin fødselsdag.

Men når majestæten 16. april fejrer sin 75-års fødselsdag, er der ændringer i programmet.

Hoffet oplyser i en pressemeddelelse, at årets balkon-vinke-seance denne gang vil foregå fra Christian VII's Palæ, og det betyder, at folk skal vende sig om for at råbe hurra for dronningen og familien.

Taget skal skiftes

Årsagen er simpel: Det palæ, hvor dronningen og prinsgenmalen bor til daglig, er - som det ses på billeder herunder- pakket ind i stillads, da man er i gang med at lægge nyt tag på.

Taget fra 1937 er nemlig plaget af svamp, råd og rust, så det trænger til en udskiftning.

Desuden skal alle vinduerne males.

https://imgix.billedbladet.dk/bb-20061.jpg
Christian IX's Palæ
Lars H. Laursen/BILLED-BLADET

Læs mere om: