Dronning Margrethe smart i matchende sæt
Det var en chik, dansk dronning, der mødte op til 175-års jubilæet for Udfaldet fra Fredericia.
Dronning Margrethe ankom i kjole i blå, rød og hvid samt en matchende frakke og pilleæskehat.
Den røde frakke i uldgeorgette har rundt hals, lange lige linjer og holdes kun sammen under brystet med en lille spænde i kjolens eget stof.
Den er kreeret af kongelig hofleverandør og skrædder for dronning Margrethe gennem mange, mange år, Annette Freifeldt.
Modist Peter Falk Hansen skabte i sin tid en lille, fin hat til frakken, hvor han satte en lille sløjfe på siden i kjolens stof.
Bare sættet på tidligere sommertogt
Det er ikke første gang, dronning Margrethe bærer kjole, frakke og hat sammen.
Det gjorde hun også i september 2016 under sommertogtet med Dannebrog.
Dengang havde hun blot en anden broche i reverset.
Det så sådan ud: