Dronning Margrethe synes, prins Christian er stærk
Dronning Margrethe var i et forrygende humør, da BILLED-BLADET mødte hende i hendes elskede norske ski-terræn, som hun trofast besøger. I de omgivelser faldt samtalen hurtigt på en anden royal sne-elsker.
- Deres barnebarn, prins Christian, har været på ski for første gang i år?
- Ja, det har han vist, det er jeg temmelig sikker på. De er jo dernede i øjeblikket, tror jeg nok. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår de kommer hjem.
- Det er jo også en energisk familie?
- Ja, de er overordentlig energiske begge to, og den dreng han er sådan et lille energibundt. Sådan en stor, stærk dreng han er blevet. Det bliver der sikkert en masse ud af.
- Prinsesse Isabella ser ud til at være en bestemt lille pige?
- Det er hun også, det er hun nødt til. Hun er sådan et livligt barn.
Dronningen skal videre på sin tur. Hofdamen og vennerne har ventet tålmodigt, men den knitrende sne og de mange løjper trækker. Solbrillerne bliver pudset, og vi siger farvel.
- Kom godt hjem, er det sidste vi hører, inden dronningen suser ned ad løjpen og forsvinder bag de høje grantræer.