19. sep. 2022
Af Marianne Singer

Dronning Margrethe tager rørende beslutning på sorgfuld dag

Dronning Margrethe. 
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe har besluttet, at der mandag skal flages på halv stang på Amalienborg i anledning af dronning Elizabeth II's begravelse.

Dronning Margrethe befinder sig mandag i London sammen med kronprins Frederik for at deltage i begravelsen af dronning Elizabeth i Westminster Abbey.

For dronningen har det været en dyb sorg at miste dronning Elizabeth, som hun også understregede i sn kondolencehilsten til kong Charles kort efter dronning Elizabeths død.

Sorgfuld dag

Hvor sorgfuldt det er for dronning Margrethe, understreger hun mandag endnu engang.

Således meddeler kongehuset, at Hendes Majestæt Dronningen har besluttet, at der flages på halv stang på Amalienborg i anledning af dronning Elizabeth II's begravelse.

Begravelsen finder sted fra Westminster Abbey i London kl. 12.00 (dansk tid).

Dronning Elizabeth, som døde den 8. september 2022 i en alder af 96 år, stedes til hvile i St. George’s Chapel ved Windsor Castle, hvor hendes ægtefælle prins Philip, hertugen af Edinburgh, sidste år blev begravet.

Læs mere om: