Dronning Margrethe til fest med gode venner
Sammen med præsidentparret hilste dronning Margrethe på samtlige gæster ved en såkaldt recieving line, hvor gæsterne på vej til bords hilser på dronningen og værtsparret.
Dronning Margrethe, der på rekord tid havde nået at skifte til selskabstøj, smuk rød silketaftnederdel og sort blondebluse, sad ned og hilste smilende på.
Der var også adskillige gæster som majestæten kendte godt, idet de allerførste dronningen skulle hilse på var gode gamle venner; det var nemlig tidligere Islandske præsidenter, som alle har haft et meget hjerteligt og godt forhold til Danmark og kongehuset.
Først Islands første kvindelige præsident, Vigdis Finnbogadóttir, som dronningen har mødt adskillige gange fra 1980 til 1996, hvor den i dag 88-årige præsident styrede landet.
Derefter kom en anden god ven, Olafur Ragnar Grimsson, det var præsident fra 1996 til 2016 og som sammen med sin sprudlende hustru, Dorrit Mossaieff, glædede sig til gensynet med dronningen.
Efter middagen, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans Sólrun også deltog, kørte selskabet til fest i opera-og kulturcentret Harpa, hvor dagen også begyndte.