13. nov. 2013
Af af Annelise Weimann i Island

Dronning Margrethe til laksemiddag hos præsidenten

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Regenten er nogle dage i Island, hvor hun mandag mødte den islandske præsident.

Der var lækker islandsk laks på menuen, da dronning Margrethe mandag aften var til middag hos den islandske præsident, Olafur Grimsson. Middagen fandt sted i den smukke præsidentbolig Bessastadir, der blev bygget i 1670 og oprindeligt husede den danske amtmand, dengang Island hørte under Danmark.

Her tog en smilende præsident imod en festklædt dronning, der er på besøg for at fejre 350-året for den islandske historiker Arni Magnusson. Han var uddannet på universitetet i København, hvor han også underviste, men brugte en stor del af sin liv på at samle de islandske håndskrifter, der tilhørte Danmark, inden de i 1997 blev overdraget til Island.

Minister bukkede

Inden middagen udvekslede dronningen og præsidenten gaver, og bagefter hilste hun på danske og islandske politikere og kunsthistorikere. Den eneste danske minister var Manu Sareen (R), der hilste med buk og håndtryk. Så var det tid at gå til bords, og her sad dronningen med præsident Olafur Grimsson på den ene side og den islandske premierminister Sigmundur Gunnlaugsson på den anden.

I dag, onsdag, venter der dronningen et travlt program, der slutter med en festaften i Islands Nationalteater.

Læs mere om: