Dronning Margrethe tilbage på Marselisborg

Marselisborg, Aarhus. 

Marselisborg, Aarhus. 

Foto: All Over
Dronning Margrethe vender hjem fra sommerferien i Frankrig, og majestæten tager ophold på Marselisborg Slot.

Dronning Margrethe vender i dag - fredag den 23. august - hjem til Danmark efter godt to ugers ferie på vinslottet Chateau de Cayx i Frankrig.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Dronningen tager foreløbig ophold på Marselisborg Slot i Aarhus i hvert fald en uge.

Nyder sensommeren

Her kan majestæten nyde sensommeren på slottet, som kongefamilien normalt kun benytter ved højtiderne omkring påske og jul.

Men efter opholdet i Frankrig har dronningen besluttet at tage residens på Marselisborg Slot, hvorfra hun på fredag igen begynder sine officielle pligter.

Det sker når dronningen er til stede ved åbningen af Aarhus Festuge, som dronningen er protektor for.

Gallaåbning

Dronningen deltager i gallaåbningen på Aarhus Teater og skyder dermed den årlige begivenhed med musik, kunst og teater i gang.

Lørdag er der igen bud efter majestæten i Aarhus, idet dronningen vil være til stede i Mindeparken, når en statue af Bernhard Sindberg bliver afsløret.

Bernhard Sindberg blev kendt for sin heltedåd under Nanjing massakren i 1937-38, hvor Sindberg reddede tusinder af mennesker ved at yde dem beskyttelse på et fabriksområde. Nanjing var dengang hovedstad  og ligger i Kinas Jiangsu provins.

Trumps afbud 

Efter afbuddet fra præsident Trump, der skulle have besøgt Danmark den 2. og den 3. september og været til gallamiddag hos dronningen den 2. september, kan Margrethe nu blive på Marselisborg Slot og derfra sejle med kongeskibet Dannebrog til Flensborg, hvor dronningen tirsdag den 3. september begynder sit fire dage lange officiellle besøg i Slesvig- Holsten.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden