Dronning Margrethe tog på stranden
Dronning Margrethe tog på Rindby Strand, og det var majestæten bestemt ikke ene om.
Masser af mennesker var i det gode vejr taget til Rindby for at nyde solen og den dejlige dag ved Nordsø-stranden, der er meget bred og fast, og som derfor egner sig til alle mulige forskellige former for strandsport.
Og dem skulle dronningen overvære.

Under sommertogt: Dronning Margrethe måtte tage færge til Fanø
Fra en dejlig plads i klitterne sad dronning sammen med projektleder Poul Therkelsen fra Vadehavskysten, som fortalte dronningen om de mange aktiviter, strandsejlads, strand-surfing, Kite-buggy og land-board, ligesom stranden er et paradis for drage-interesserede. Dronningen havde udsigt til både flyvende hvaler, pingviner og bamser, og nogle strandsejlende med god vind i sejlene strøj forbi majestæten.
Siden midten af 80'erne har Rindby Strand tiltrukket drage-entusiaster, og på Fanø samles op mod 5.000 drageflyvere hvert år i juni måned.
Stranden er også et populært sted for rav-samlere, der forår og efterår, når vindretningen er rigtig, kan finde en del rav på stranden, som på Fanø bruges til kunsthåndværk.