26. jan. 2014
Af af Ulrik Ulriksen
Dronning Margrethe trøstede de danske sølvdrenge
Dronning Margrethe, prins Henrik og prins Felix ankommer til EM-finale i Boxen 2014.
Foto: Niels Henrik Dam
Det danske håndboldlandshold fik besøg af dronning Margrethe i omklædningsrummet efter nederlaget.
Efter det danske nederlag til Frankrig i herrehåndboldens EM-finale var det en flok slukørede rødhvide tabere, der hang med hovedet i omklædningsrummet.
Det hjalp dog på humøret, da dronning Margrethe, prins Henrik og prins Felix kort efter slutfløjt kom et smut forbi og trøstede så godt de kunne.
Efter besøget i den danske håndboldlejr gik den kongelige trio en tur forbi de franske guldvindere og ønskede dem tillykke, og mon ikke prinsgemalen vekslede et par ord på fransk med Nikola Karabatic og resten af holdet - det var dansk, royalt sportsmanship, som man kun kan være stolt af.