Dronning Margrethes fejring i Tivoli: Sådan kan du være med
Om en lille måned er der fest for dronning Margrethe, når Tivoli fyrer op for deres fejring af majestætens 50-års regeringsjubilæum.
Det hele sker ved en flot festdag i den gamle have, hvor dronning Margrethe både kan nyde dejlig musik, kunst, ballet og fyrværkeri som en del af den store fejring.
Men der er også rig mulighed for at komme ind i Tivoli og være med at fejre dronning Margrethe.
Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.
Hvis du gerne vil være en del af fejringen, åbner Tivoli portene for gæster den 21. maj kl. 11.00.
Gæster, der gerne vil hylde dronning Margrethe, opfordres til at komme tidligt.
Kl. 11.45 bliver der uddelt både balloner og flag til de fremmødte, så længe lager haves.
Læs mere om dronning Margrethes fejring i Tivoli, og hvad man kan opleve i løbet af dagen, i linket herunder.